Du er her ovre: Beliggenhed >  Teulada Moraira

Teulada Moraira fulstaendig information

Teulada-Moraira, Alicante provins, Costa Blanca Norte, den perfekte kombination af en by med et landbrugsopland: Teulada, og en fiskerby: Moraira, der har dannet rammerne for én af kystens mest charmerende kommuner, der tiltrækker turisterne.

Teulada-Moraira, er en kommune i området Marina Alta, der hører under regionen med den turistmæssige betegnelse Costa Blanca. Det er en kommune med et helt specielt særkende, idet den består af to bykerner: en inde i landet, Teulada, og en anden ved kysten, Moraira.


Teulada Memorial Fountain Teulada, typisk gade


Den største charme ved stedet består i den kæmpe vækst, der har fundet sted, samtidig med at de privilegerede omgivelser er blevet bevaret, en vækst rettet mod at bevare de naturlige ressourcer, traditionerne og sædvanerne, en bæredygtig udvikling til sikring af kommunens fremtid.

Den ligger på provinsens nordlige del, mellem Benissa og Gata de Gorgos, i bugten, der danner Cabo de Oro og Punta Estrella eller Cabo Blanco. 75 km. fra Alicante by og 31 km. fra Benidorm.

I henhold til de sidste oplysninger fra det spanske institut for statistik per 1. januar 2007, har Teulada-Moraria 13.281 indbyggere.

Her finder man betydningsfulde bygningsværker, hvoraf specielt skal fremhæves den smukke sengotiske kirke, der blev opført i det 15. årh. til ære for Patrona Santa Catalina Mártir, tårnbygningen Torre Vigía de Cabo de Oro (Cap D’Or) eller det storslåede borganlæg Castillo de Moraira, som præger Playa de la Ampolla.

Teulada-Moraira har en 8 km lang kyststrækning med strande og små bugter som El Portet, La Playa de La Ampolla, Les Platjetes, L’Andragó, La Cala osv.


Teulada Moraira, Strand La Ampolla

En kommune, der satser på turisterne i begge bykerner, og en kommune med et vigtigt landbrugserhverv, der er koncentreret om druer, spisedruer, rosindruer og så selvfølgelig moskateldruer. Andelsforeningen Cooperativa de San Vicente Ferrer fremstiller nogle fremragende vine som for eksempel hvidvinen Villa Teulada og den søde moskatelvin.

I Teulada-Moraira fordobles festerne, idet man fejrer byfesterne for skytshelgenerne i Teulada og Moraira på samme tid, og hertil kommer en lang række andre festligheder: festspillet Maurerne og de Kristne i Moraira, Sankthansbålene, Moskatelfesten i Teulada.

Andre forhold, der skiller Teulada-Moraira ud, er gastronomien, som kan byde på stort og varieret spisekort, og hvor der er et stort antal restauranter med et traditionelt køkken og et stort antal meget kendte og fine restauranter. Uanset restauranten, afspejler menukortet altid stedets rødder i form af traditionelle retter som ris a banda, paella a la valenciana, fiskecruet med fisk fanget i Bahía de Moraira, gryderet med blæksprutte og Mistella-likør.

En charmerende kommune med en interessant symbiose mellem indland og kystområde, traditioner, udvikling, turisme, serviceydelser, forlystelser, sport osv., en kommune som respekterer traditionerne og samtidig tænker på fremtiden.


 Teulada Moraira
Fester Historie Nyttige Oplysninger Kort Strandene Ejendoms søgning Ejendoms søgning
Art af ejendom

Pris



 

POLITIK

+ 34 965 734 017
Avda. País Valencià, 22 · 03720 · BENISSA (Alicante) · SPAIN
Siden 1963 bygning hjem på Costa Blanca Siden 1963 bygning hjem
på Costa Blanca
Ring nu +34 965 734 066  9:00 till 19:00 + 34 965 734 017 Kontakt Kontakt
Grupo VAPFseparadorVillaerseparadorLejlighederseparadorEjendomstilbudseparadorBeliggenhedseparadorVideoseparador
Español English Deutsch Français Русский Nederlands Change Languaje Select Language | Login Vapfnet Login Vapfnet | Site Map Site Map